Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivsel og sundhed går hånd i hånd

Mad og måltider er en vigtig del af børnenes hverdag og vi støtter op om børnenes sunde madvaner igennem vores måltidskultur og de måltider vi serverer i huset.

Fælles grundlag for mad og måltider

I Aalborg kommune arbejdes der ud fra et fælles grundlag. Vi vægter at skabe sunde madvaner i faste rammer for alle børn og god stemning omkring alle måltider. Vi højner dette grundlag, da det har en stor betydning for dannelse af gode spisevaner, og et naturligt forhold til mad. En sund og varieret kost har betydning for børnenes almene trivsel og deres mulighed for at udvikle sig.

Forældrebetalt frugtordning er 60% økologisk

Den forældrebetalte frugtordning dækker eftermiddagsmaden, hvor der vil blive serveret økologisk frugt, grønt og forskelligt bagværk.  

Madpakkerne medbringes hjemmefra

Til formiddag og frokost spiser børnene deres medbragte madpakker. Dette danner grundlag for dialog, ejerskab og fællesskab omkring bordet.

I forældre, har en stor betydning for de sunde madvaner og da vi er en børnehave i bevægelse, ser vi vigtigheden i en sund og varieret madpakke, der kan holde energien oppe gennem dagen.